Opgaver

Under opholdet i studieafsnittet skal de studerende:

  • pleje, behandle og rehabilitere patienterne i "det gode patientforløb"
  • udvikle og forstå egen professionelle rolle
  • forstå andres professionelle rolle
  • arbejde tværfagligt


Tværfaglig læring

Definition på tværfaglig læring:

Sammenhænge, hvor to eller flere professioner lærer med, af  og om hinanden for derved at forbedre det tværfaglige samarbejde og kvaliteten af pleje, behandling og rehabilitering.

I studieafsnittet arbejdes der tværfagligt, således at hver faggruppe primært løser opgaver, hvori der kan lægges et (mono)fagligt fokus.

Formål

De studerende skal tilrettelægge og udføre behandlende, plejemæssige og rehabiliterende funktioner i relation til patientforløbene, baseret på fælles mål.
De indirekte patientopgaver skal løses i samarbejde.

Det overordnede formål med studieafsnittet er:

  • at skabe uddannelsesmæssige betingelser for at forstå, anvende og arbejde med egen faglighed i det tværfaglige samarbejde

  • at de studerende får mulighed for at påtage sig et fagligt ansvar i patientforløbene

  • at de studerende allerede i en uddannelsessammenhæng træner det interprofessionelle samarbejde til gavn for det gode patientforløb og på sigt kan drage nytte af erfaringerne i det fremtidige tværfaglige samarbejde


Mål med studieafsnittets pædagogiske funktionsområde

De specifikke mål med studieafsnittet er:

  • at de studerende tilegner sig faglige kompetencer på en kvalitetsforbedrende og udviklende måde ved aktivt at tage ansvar for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af patientforløb

  • at sikre, at kvaliteten og dokumentationen i behandling, pleje og rehabilitering er i overensstemmelse med den faglige standard, der er i den øvrige afdeling

  • at de studerende anvender afsnittets metoder og redskaber i den kliniske kvalitetsudvikling

  • at læringspotentialet i studiemiljøet udnyttes, ved at der udvikles og afprøves nye måder at koordinere, integrere og kombinere den kliniske og teoretiske undervisning i en tværfaglig sammenhæng

  • at de studerende via deltagelse og involvering i patientforløbene bliver bevidste om og lærer betydningen af egne roller og indsats i det samlede forløb

  • at de studerende udnytter synergieffekten i det tværfaglige samarbejde, når de planlægger og gennemfører det gode patientforløb

  • at skabe et fagligt studiemiljø, hvor der i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og de kliniske vejledere udvikles og forskes inden for pædagogiske og kliniske områder