Pensioneret overlæge Niels A Larsen viser et billede fra dialyseafsnittet i Holsebro anno 1979. Foto Dorthe Gærup Nielsen, kommunikation

28.11.2019

Dialyseafsnittet i Holstebro er netop fyldt 40 år, og i den tid har mulighederne for at få et godt liv som nyrepatient ændret sig markant.  

I denne uge for fyrre år siden fik vestjyske nyrepatienter en mulighed de ikke havde haft før. Den 26. november 1979 fik sygehuset i Holstebro nemlig sit eget dialyseafsnit, og det betød, at patienterne ikke længere skulle fragte sig til Århus, Aalborg eller Esbjerg for at komme i behandling - nu havde Aarhus Universitetshospital en satellit i det vestjyske og det betød at patienterne kunne få tre behandlinger om ugen i stedet for to, hvilket var meget bedre for patienterne, blandt andet fordi de så ikke længere behøvede at være på så stram en diæt som før.

- Dengang blev man sat i dialyse for at overleve – i dag er ambitionen noget større, nemlig at give patienten en tilværelse, der er så tæt på det normale som muligt, fortæller Niels A. Larsen, der er pensioneret overlæge og som i 1978 blev ansat Ringkøbing Amts Sygehusvæsen for at bygge afdelingen op.

I de gamle mekaniske dialysemaskiner skulle patienten være tilkoblet i ca. 8 timer. Idag er dialysemaskinerne digitale og dialysetiden sat ned til 4-6 timer. Foto: Dorthe Gærup Nielsen, Kommunikation

Udvidelse på udvidelse

Det, der startede med en overlæge, tre sygeplejersker, en sekretær, fem mekaniske dialysemaskiner og en håndfuld patienter, er vokset enormt siden da. For samtidig med at behandlingsmulighederne for dialysepatienterne blev bedre, levede patienterne længere, og når der samtid kom nye til, så blev de flere og flere.

- Vi var nok lidt af en gøgeunge, vi skulle hele tiden bruge flere pladser - så vi bredte os mere og mere, og det var ikke nemt på et etableret sygehus, fortæller Niels A. Larsen, og fortsætter:

- Maskinerne er blevet bedre, og vi i personalet er også blevet bedre til at behandle. Det betød, at der var en kæde af udvidelser, for jo dygtigere vi var til at holde patienterne i live - jo flere blev de, for tilgangen af nye patienter var jo den samme.

I dag er der 60 dialysesygeplejersker på afdelingen og 40 topmoderne dialysemaskiner. Men for Niels A. Larsen er det, der har gjort mest indtryk været udviklingen i mulighederne for behandling. Han husker stadig hvordan han som ung lægestuderende ikke kunne gøre andet end at se til, mens en ung kvinde i trediverne fik det dårligere og dårligere og til sidst døde af nyresvigt.

Men sådan er det heldigvis ikke længere. 

- Det ændrede sig i løbet af få år. Forskningen betød, at pludselig var nyresvigt en sygdom, man kunne behandle og som man ikke behøvede at dø af, fortæller han.