Hele holdet spiller tæt sammen om at få de akutte patienter med symptomer på blodprop i hjernen undersøgt og i behandling hurtigst muligt. På billedet ses: Portør Poul Anker Christensen, overlæge og neurolog Iwona Nowak-Malcynska, trombolyse-sygeplejerske Rena Hoffmann, røntgensygeplejerske Birgitte Munch Jensen, radiograf Kathrine Hald-Troelsgaard og bioanalytiker Karen Fabricius. 

Alle akutte patienter med mistanke om en blodprop i hjernen bliver nu kørt direkte til CT-scanning på Røntgenafdelingen i Holstebro, og det sparer livsvigtig tid "fra dør til nål"

Et tæt samspil og samarbejde mellem neurologer, trombolyse-sygeplejersker, radiologer, radiografer, bioanalytikere og portører går i gang, så snart ambulanceredderne ringer til hospitalet med en akut patient, hvor der er mistanke om en blodprop i hjernen – en apopleksi. Det får forløbet til at glide hurtigt og effektivt.

Siden 1. marts er det blevet endnu bedre takket være en ny, fælles prøvehandling, fortæller trombolyse-sygeplejerske Rena Hoffmann. Hun var den første til at øjne en god mulighed for at forbedre tiderne på de indledende undersøgelser og diagnostik af en apopleksi. Det ville kræve, at en neurolog og en trombolyse-sygeplejerske kunne stå klar til at modtage patienten og ambulanceredderne i Akutmodtagelsen. Og det ville kræve endnu mere samarbejdsvilje og korpsånd af alle, der er en del af teamet om patienten.

Godt samarbejde skåner patienterne for "omvej" 

- Vi som afdeling kunne godt tænke os at få kørt patienten direkte til scanningslejet. Det ville betyde, at patienten kunne skånes for en "omvej" til Trombolyse- og Modtageafsnittet N1 på 8. etage til undersøgelser og i stedet blive kørt direkte til den indledende undersøgelse, blodprøve og CT-scanning i Røntgenafdelingen på 2. etage.

Den idé var Røntgenafdelingen med på, fortæller afdelingsradiograf Kirstine Handberg.

- De akutte patienter skal have den bedst mulige behandling. Desuden er det nu, vi kan øve os, justere på tingene og ændre på vores arbejdsgange, inden vi flytter til Gødstrup.

Tager hul på fremtidens samarbejde i Gødstrup 

På Regionshospitalet Gødstrup er det planen, at alle patienter med mistanke om apopleksi vil blive kørt direkte til MR-scanning på Røntgenafdelingen. Og det at tage hul på fremtidens samarbejde har allerede givet flere gevinster for patienterne og røntgen-personalet, fortsætter Kirstine Handberg.

- Patienten kommer hurtigere igennem det indledende forløb, og vi har formindsket spildtiden. Og så har vi fået et fokus, der handler om at det her, det kan vi godt ved at samarbejde.

Rena Hoffmann tilføjer, at de nye arbejdsgange også har givet alle en vigtig fælles forståelse – fx en viden om, hvor vigtigt det er, at blodprøven er den allerførste "to do", når patienten ligger på CT-lejet. En neurolog skal nemlig bruge prøvesvaret hurtigst muligt for at kunne vurdere, om det er muligt eller ej at iværksætte trombolyse-behandlingen.

Svaret på blodprøven har betydning for, om man vil vælge at sætte den nødvendige blodfortyndende blodprop-behandling i gang, forklarer overlæge og neurolog Iwona Nowak-Malczynska. 

Få sekunder efter at patienten er scannet, tikker billederne ind på skærmen i CT-scanningsrummet. CT-scanningen af hjernen vurderes af den vagthavende neurolog - efter behov kan neuroradiologen på Aarhus Universitetshospital komme med på en vurdering pr. telefon. Hvis scannings-billederne viser, at der er tale om en hjerneblødning i stedet for en blodprop, må vi ikke tilbyde den blodprop-opløsende behandling, trombolyse. Dette vil forværre blødningen. Og der er også andre faktorer, som kan spille ind på den endelige beslutning.

Undersøgelser og udredning på 7-8 minutter

Alt i alt tager den indledende udredning i CT-scanningsrummet kun imponerende 7-8 minutter takket være det meget tætte samarbejde om patienten. Gennemsnitstiden på "door to needle-time" - den tid, der går i gennemsnit fra patienten ankommer ved døren til Røntgenafdelingen og til, at man kan sætte trombolyse-behandlingen i gang på N1 - er desuden kommet ned på sit hidtil laveste niveau. Siden prøvehandlingen blev sat i værk d. 1. marts, er tiden faldet til 24 minutter sammenlignet med et tidligere gennemsnit på 29 minutter. Og der er en meget vigtig grund til, at man sætter alle sejl til for at forbedre tiden. For hvert minut tæller, siger Iwona Nowak-Malczynska.

- Jo hurtigere vi kan få svar på de første undersøgelser, des smidigere bliver resten af forløbet. Og jo hurtigere vi kan komme i gang med behandlingen, des større chance er der for at mindske patientens risiko for at få mén og senfølger. 

For lidt viden om blodpropper i hjernen

 Der er overraskende få, der ved, hvornår de skal reagere på symptomerne på en blodprop i hjernen. For når man siger ordet ”blodprop”, så er en blodprop i hjertet tit det første, som folk tænker på - ikke en blodprop i hjernen, siger Rena Hoffmann, der har interviewet 160 patienter og pårørende efter, at de har afsluttet deres forløb på N1.

Hun fortæller, at Regionshospitalet Holstebro modtager godt 300 patienter til vurdering til trombolyse hvert år, og heraf bliver de 100 patienter behandlet med trombolyse. En vigtig parameter er, at man skal have reageret på evt. symptomer på blodprop, så man kan være i behandling inden for 4½ time. Afdelingen modtager, udreder og diagnosticerer hvert år ca. 1200 patienter med blodprop eller blødning i hjernen. Alt i alt vurderes der dobbelt så mange. Dvs. den anden halvdel viser sig ikke at have en blodprop eller blødning i hjernen.

- Nogen har det med at tænke, at det er noget pjat at reagere, hvis armen sover lidt. Så slår de måske symptomerne hen på vestjysk manér, fordi de ikke vil være til besvær. Og på den måde så er der mange, som desværre risikere at reagere for sent, i forhold til en eventuel mulighed for trombolysebehandling.

Og ifølge neurolog Iwona Nowak-Malczynska skal man netop ikke slå det hen, hverken som patient, pårørende eller som klinisk personale på en hospitalsafdeling. Her skal være OBS, hvis man observerer tegn på apopleksi hos en indlagt patient. Og lige meget hvad så skal man ikke vente og se, hvad der sker. Nogle tidlige symptomer kan være sovende arm og ben. Og symptomerne kan også komme og gå.

- Jo hurtigere du reagerer, des flere hjerneceller kan du redde. Mange af vores patienter bliver overraskede over at få at vide, at de har fået en blodprop i hjernen. Problemet er ofte, at folk ikke kender symptomerne, og selv vælger at fortolke signalerne i stedet for at kontakte lægen.

Ved du hvornår du skal ringe efter akut hjælp?

Du skal reagere med det samme, hvis du oplever symptomer på en blodprop i hjernen:

  • Lammelse i ansigt.
  • Lammelse i arm eller ben.
  • Taleproblemer.
  • Der kan også være pludselig opstået dobbeltsyn, følelsesløshed, styringsbesvær og tab af synet.

Ringer man fra en afdeling på hospitalet, så skal man kontakte den vagthavende neurolog på N1 i Holstebro.