Illustration: Colourbox.

07.09.2016.

Hospitalsenheden Vest og Folkeuniversitetets Hearts & Minds Vidensfestival inviterer alle interesserede indenfor til en videbegærlig eftermiddag 25. september i Herning.

Forhøjet blodtryk, genoptræning efter blodprop i hjertet, molekylær billeddiagnostik og kræftpatienter i kemoterapi er nogle af de emner, som man kan blive klogere på søndag 25. september på Regionshospitalet Herning.

Arrangementet hedder "Sundhed bag facaden", og byder bl.a. på indlæg fra tre af hospitalets forskere fra henholdsvis Universitetsklinik for Nyresygdomme, Kardiologisk Forskning og Nuklearmedicinsk Afdeling samt ny viden om genoptræning for kræftpatienter i kemoterapi via "Krop og Kræft" i Onkologisk Afdeling.

Eftermiddagen veksler mellem oplæg og guidede ture i det kardiologiske laboratorium og det nuklearmedicinske område kl. 14.00 - 17.00.

Program

14.00-14.35: "Forhøjet blodtryk – konsekvenser for helbredet og hvordan måles det bedst?": Nikolaj Hoffmann-Petersen, 1. reservelæge, Nyremedicinsk afdeling, Skejby og ph.d.-studerende ved Universitetsklinik for Nyresygdomme.

14.35-15.05: "I gang igen efter hjertesygdom - undervisning der fremmer og fastholder en sund livsstil og får folk i mål": Vibeke Lynggaard, cand.scient.san. og ph.d.-studerende, Kardiologisk Forskning.

15.10-15.40: "Sådan påviser man sygdom med moderne molekylær billeddiagnostik - i ord og billeder": Jørn Theil, overlæge, dr.med., Nuklearmedicinsk Afdeling.

15.45-16.00: Rundvisning i kardiologisk laboratorium og nuklearmedicinsk område. Rundvisningen foregår i to hold, som efter første rundvisning bytter rundt.

16.00-16.15: Rundvisning i kardiologisk laboratorium og nuklearmedicinsk område. Rundvisningen foregår i to hold, som efter første rundvisning bytter rundt.

16.20-16.50: "Krop og Kræft – effekten af fysisk træning under behandling med kemoterapi": Linette Bianne Poulsen, sygeplejerske, og Karen Hannibal, fysioterapeut, Onkologisk ambulatorium.

Tilmelding og pris

Tilmelding foregår via Folkeuniversitetets hjemmeside.

Prisen er 100,00 kr. - for studerende er prisen 50 kr. (inkl. rundvisning)