Alle er velkomne til at kigge forbi Kræftrådgivningen i Herning (foto: Charlotte Feldbæk Ranneries / Kommunikation).

18.10.2016

I anledning af "Knæk Cancer" i uge 43 er der Åbent Hus i Kræftrådgivningens hyggelige lokaler torsdag eftermiddag.

I næste uge er der landsdækkende fokus på kræft med temaet "Knæk Cancer", og i den anledning holder Kræftrådgivningen i Herning Åbent Hus torsdag fra kl. 14.00 - 18.00 i de hyggelige rammer på Nørgaards Allé 10, der ligger et stenkast fra Onkologihuset på Regionshospitalet Herning.

På programmet er der bl.a. maleriudstilling og oplæg ved Vibeke Viuff Andersen, som fortæller sin personlige historie om sit kræftforløb. Desuden er der god mulighed for både at møde rådgivere, frivillige og brugere og høre om de forskellige tilbud og aktiviteter i Kræftrådgivningen.

Se programmet for Åbent Hus

Mere information om Knæk Cancer