Næstformand i regionsrådet Bente Nielsen fra SF tog spadestikket
Næstformand i regionsrådet Bente Nielsen (SF) var med til at tage det første spadestik til det nye sundhedscenter i Holstebro. (Foto: Søren Juul Eriksen / Holstebro Kommune).

19.04.2016

Det nye Center for Sundhed i Holstebro vil danne ramme for et samarbejde mellem kommune, hospital og region omkring nære sundhedstilbud til borgerne.

Sundhedshuse med rutinemæssige undersøgelser tæt på borgerne skyder op flere steder i landet, og er et moderne bud på, hvordan et samarbejde om patientens behov går forud for de sektor- og faggrænser, som man kender i dag.

Fredag den 15. april tog næstformand i regionsrådet, Bente Nielsen (SF) sammen med Holstebros borgmester, H.C. Østerby, første spadestik til områdets nye Center for Sundhed.

Læs, hvilke ord spadestikket fik med på vejen

Nære tilbud under samme tag

Facadetegning på det nye Center for Sundhed i Holstebro

Regionens akutbil får base i det nye Center for Sundhed i Holstebro. Små skader kan undersøges og behandles akut, og der vil være ambulante funktioner. Man kan få taget røntgenbilleder og blodprøver, og kommende forældre kan komme til fødselsforberedelse hos jordemoderen.

Kommunen vil have genoptræningspladser med fysioterapi, og så vil det være muligt at konsultere egen tandlæge. Også et tilbud fra Regionspsykiatrien vil være at finde under samme tag.