Debatten om ambulancer og akutbiler bølger frem og tilbage over Vestjylland. Meningerne er mange og markante - men hvad kan akutbilerne rent faktisk udrette på et skadessted?

Den lægebemandede akutbil i Lemvig bliver demonstreret, for blandt andre pressen, fredag den 13. november kl. 13.00.

Overlæge Lars Blom er en af de anæstesioverlæger fra Hospitalsenheden Vest, der har vagter ombord på den lægebemandede akutbil, og det bliver, sammen med lægefaglig chef Erika F. Christensen, Lars Blom der skal vise akutbilen frem. Akutbilen har base på Regionshospitalet Lemvig og det bliver her akutbilen og beredskabet bliver vist frem for interesserede.

Program

Kl. 13.00 -13.45

Præsentation af akutbilen ved lægelig chef for Præhospitalet i Region Midtjylland Erika F. Christensen.

Regionshospitalet Lemvig, Multisalen.

Kl. 13.45 -14.00

Demonstration af akutbilen ved Lars Blom, anæstesioverlæge og ansvarlig for akutbilen i Lemvig.

Regionshospitalet Lemvig, udenfor.

Fakta

I presserummet på RegionMidtjylland.dk ligger der billeder af udrykningskøretøjer til fri afbenyttelse.

Flere oplysninger

Lars Blom præhospital overlæge og ansvarlig for akutbilen i Lemvig, tlf. 2621 7454.

Erika F. Christensen lægelig chef for præhospitalet, tlf. 2068 5634.

Kilde: Region Midtjylland.