03.12.2020

Forberedelserne til at flytte de to hospitaler i Holstebro og Herning til det 148.000 m2 hospital i Gødstrup i efteråret 2021 er i fuld sving.  

Selve flytningen sker på bare to gange to uger, bortset fra en pause på tre uger mellem de to flytninger. Det er i sig selv en kæmpe bedrift fra alle, uanset om I har en rolle og en opgave med at få flytningen til at spille, eller I fortsat skal holde de gamle hospitaler i drift lidt endnu og være klar til at få det nye hus i drift, så snart de gamle matrikler ligger bag os.

Lige nu knokler entreprenører, driftsafdeling og projektsekretariat med at få byggeriet i Gødstrup klar til test af arbejdsgange, myndighedsgodkendelser, flyttelæs og modtagelse af personale og patienter i det nye år.

Flytningen er nøje planlagt under vejledning af vores canadiske flytterådgiver fra Health Care Relocations i Toronto, der er eksperter i hospitalsflytninger.

Du kan allerede nu tage hul på en tidlig julegave og se disse to animerede videofilm på intranettet, der viser, hvordan vi kommer til at flytte.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte hospitalsdirektør Poul Michaelsen 2137 5007 og projektleder Jacob Pedersen tlf. 4015 8073.