28.02.2019

Foråret er tilsyneladende tidligt på vej i år, og dermed er det tid til at få cyklerne frem og deltage i Vi Cykler Til Arbejde, der uanset vejret nu foregår i maj måned.

Find en håndfuld kollegaer med lyst til at cykle, sæt holdet til Danmarks sjoveste cykeldyst og skru op for et sundere liv. Måske bliver det jeres hold, der vinder spændende præmier.

Tilmeldingen åbner i starten af marts.

Både nye og erfarne cyklister inviteres til at deltage, og der kan deltages med alle cykler – også el-cykler. Det handler nemlig ikke om at cykle hverken hurtigst eller længst, men om at cykle flest dage, have det sjovt med kollegaerne og skrue op for sundheden.

Hospitalsledelsen støtter op om kampagnen ved at betale startgebyret pr. deltager i Hospitalsenheden Vest.

I skal melde jer til som et hold på 4-16 deltagere. Holdkaptajnen tilmelder holdet. Find materiale til samling af et hold på Vi Cykler Til Arbejdes hjemmeside.

Ved tilmelding indtaster du EAN-nr.: 5798002759648, så bliver e-fakturaen automatisk sendt til Økonomi. Klik på E-fakturering (EAN), når du kommer til betalingsmodulet.

Du kan vinde noget - meget faktisk!

Cykling i almindelighed giver gevinst til alle i form af bedre kondi, mere energi, en lidt grønnere hverdag - og meget andet. Men i Vi Cykler Til Arbejde kan du også vinde præmier i form af rejser, cykler og mange andre lækre præmier.

Meld jer til og læs mere på www.vcta.dk


For yderligere information er du velkommen til at kontakte hospitalsdirektør Poul Michaelsen på tlf. 2137 5007 og arbejdsmiljøkoordinator Maj-Britt Stobberup på tlf. 7843 8617.