07.02.2019

For femte gang inviterer NIDO | danmark hospitalets forskere, forskerspirer og forskningsinteresserede til Forskningens Dag. Sæt kryds i kalenderen den 29. august og glæd dig til en dag med både nye og velkendte aktiviteter på programmet.


Selvom der stadig er længe til, er NIDO | danmark allerede i fuld gang med at planlægge dette års Forskningens Dag, som løber af stablen torsdag d. 29. august, og der er en overraskelse eller to i vente.


Som noget nyt vil en del af dagen have Network som tema, med særligt henblik på at styrke Innovation, Development og Opportunities i Hospitalsenheden Vest. Endnu et par nyskabelser er p.t. på tegnebrættet til dagens program, som traditionen tro også byder på mundtlige præsentationer, poster-præsentationer og inviterede foredrag. I bedste netværksånd så afrundes dagen med festmiddag, underholdning og uddeling af priser for bedste videnskabelige præsentationer.

Tid og sted

Torsdag d. 29. august 2019 kl. 9-21 i MCH Herning Kongrescenter.

Tilmelding og indsendelse af abstracts

Hold dig opdateret om arrangementet, tilmelding (åbner medio februar) og indsendelse af abstracts på NIDO | danmarks hjemmeside.

Læs mere om Forskningens Dag.


For yderligere information er du velkommen til at kontakte lægefaglig direktør Jens Friis Bak på tlf. 4093 7985 og forskningskoordinerende ledende overlæge Annette Haagerup på tlf. 7843 8580.