19.12.2019

Vi kan endnu en gang glæde os over en stor forskningsbevilling til medarbejdere i Hospitalsenheden Vest: Stort tillykke til afdelingslæge Frank Holden Mose fra Universitetsklinik for Nyresygdomme og Blodtryksforhøjelse, Medicinsk Afdeling i Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitet.

Frank har netop modtaget en forskningsbevilling på 1. mio. kr. fra Augustinus Fonden til et studie i diagnosen akut interstitiel nefritis, AIN ( betændelse i nyrevævet.)

Studiet er nationalt og koordineres fra Universitetsklinik for Nyresygdomme og Blodtryksforhøjelse af Frank Holden Mose og overlæge Jesper Bech med samtlige nyreafdelinger i hele landet.

Projektet er det første af sin slags inden for medicinske nyresygdomme, og det skal være med til at afdække et underprioriteret område. Diagnosen hører til gruppen af inflammatoriske sygdomme – eksempelvis gigtsygdomme.

Tilstanden skyldes i de fleste tilfælde en allergisk reaktion på medicin, fx penicillin eller gigtmedicin.

Status for studiet, der reelt er gået i gang, er, at der foreløbig er inkluderet 21 ud af i alt 110 patienter.

Læs mere i denne nyhed.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte lægefaglig direktør Jens Friis Bak på tlf. 4093 7985, afdelingslæge Frank Holden Mose på tlf. 2853 1257 og overlæge Jesper Bech på tlf. 4162 7639.