28.11.2019

5. november begyndte Hospitalsenheden Vest at få varer fra det nye fælles Regionslager Midt. Og det har ikke været uden knaster for slutbrugerne i klinikken på de forskellige afdelinger at få ændret og tilpasset bestilling, modtagelse og udpakning af de vareforsyninger, der kommer i mange og forskellige burvogne fra regionslageret hver eneste dag.

Som nævnt i sidste uges nyhedsbrev bliver der arbejdet ihærdigt med at udrydde de knaster, som overgangen til regionslageret har givet.

Se, hvordan regionslageret fungerer i denne nye video og læs en FAQ på intranettet, hvor du kan få svar på dine spørgsmål.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte hospitalsdirektør Poul Michaelsen på tlf. 2137 5007, driftschef Jens Peter Østergaard på tlf. 2222 8971 og koordinator Lilian Dissing Pedersen på tlf. 2449 4193.