14.11.2019

Hospitalets nye forbedringsstrategi er blevet godkendt på afdelingsledelsesmødet d. 29. oktober, og dermed er der sat en ny fælles ramme for, hvordan man kan være med til at skabe forbedringer i hverdagen, nu og i Gødstrup.

Forbedringsstrategien har to primære formål: Den skal øge organisationens evne til at udføre, fastholde og sprede forbedringer og derved styrke hospitalets fleksibilitet, innovationsevne og effektivitet ift. kvalitet. Og så skal den være med til at understøtte, at vi skaber en kultur, hvor alle medarbejdere bidrager med løbende forbedringer.

Dette handler f.eks. om dagligt at forbedre arbejdsgange og fjerne spild ved at gennemføre forbedringstiltag, der skaber mere værdi for patienter, pårørende og personale for de samme eller færre ressourcer.

Samtidig viser forskning, at medarbejderdrevne forbedringer øger engagement, samarbejde og trivsel hos medarbejderen, fordi de skaber intelligente forbedringer.

Den nye forbedringsstrategi vil indgå i afdelingernes kvalitets- og udviklingsaftaler (KUA) i 2020. Målet er en implementering inden udgangen af 2022.

Læs mere om forbedringsstrategien i e-Dok:  1.2.2.3 Forbedringsstrategi, HEV

Har du og kollegerne en god idé til forbedringer? Så vær med, når vi starter nye forbedringsteams og -projekter op til foråret 2020. Lyder det som noget for jer, så kan I læse mere om forløbet, og hvordan I tilmelder jer i nyhedsbrevet fra uge 45 2019.

Og i det seneste nummer af 3-2-1 Gødstrup nyhedsbrevet, som er udkommet i denne uge, svarer hospitalsledelsen på, hvad der er meningen med de konstante forbedringsprojekter!

For yderligere information er du velkommen til at kontakte hospitalsdirektør Poul Michaelsen på tlf. 2137 5007.