07.11.2019

I Hospitalsenheden Vest gennemfører vi et forbedringsforløb to gange årligt for at støtte udviklingen af en fælles forbedringskultur nu og i Gødstrup. Derfor søger Kvalitet og Udvikling aktuelt nye forbedringsteams, der vil deltage med projekter i det næste forbedringsforløb i foråret 2020.

Afdelingsledelserne og hospitalets kvalitetskoordinatorer har for nylig modtaget nærmere information pr. mail om indkaldelsen af nye forbedringsteams og -projekter.

Kort fortalt så har et forbedringsforløb to formål for de deltagende forbedringsteams: 

  • At de lærer at arbejde med metoder, der kan anvendes i alle forbedringsprojekter.

  • At de arbejder med et konkret projekt i egen afdeling og/eller på tværs af afdelinger, og opnår en forbedring. 

Vi anbefaler, at emner vælges blandt områder, som afdelingerne i forvejen skal arbejde med frem mod Gødstrup.

Inden d. 20. november 2019 skal Kvalitet og Udvikling have oplysninger fra afdelinger, der ønsker at have et forbedringsteam med på forbedringsforløbet i foråret 2020.

Efter d. 20. november vil Kvalitet og Udvikling sammen med hospitalsledelsen udvælge de forbedringsprojekter, der skal være en del af forbedringsforløbet. 

Alle henvendelser vil blive besvaret inden d. 1. december.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte sygeplejefaglig direktør Ida Götke på tlf. 2048 0689, kvalitets- og udviklingschef Birgitte Ostersen på tlf. 7843 8710 og kvalitetskonsulent Dorthe Astrid Hansen på tlf. 3046 3692.