10.10.2019

Hele 7.000 personer kunne ved selvsyn konstatere den første søndag i september, at byggeriet af Regionshospitalet Gødstrup er godt undervejs.

Åbent Hospital var et stort hit, og glæden og forventningen til alt det nye er stor både internt – og i offentligheden. Men, hvordan er status lige nu i Gødstrup? Hvordan ser der ud på byggepladsen en tirsdag i september?

Svaret fortæller dronen med det skarpe kamera påmonteret med al tydelighed. Siden sidste overflyvning i foråret er der nemlig markant mere for øjet at se.

Nordvest på byggepladsen, hvor NIDO | danmark – det store forsknings- og uddannelsescenter skal ligge - er der fuld aktivitet. I løbet af de seneste måneder er fundamentet støbt, og der er rejst elementer i stueetagen. Byggeriet går stærkt, og et rejsegilde venter lige om hjørnet.

Læs mere og se den nye dronefilm.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte hospitalsdirektør Poul Michaelsen på tlf. 2137 5007 og kommunikationschef Finn Møller på tlf. 5125 3537.