19.09.2019

I denne uge har afdelingsledelserne fået information om, at patienter som har ekstraordinær lang ventetid fra og med 1. oktober 2019, skal kontaktes med en opringning.

Tiltaget er besluttet af regionsrådet, og træder i kraft på hospitalerne i Region Midtjylland d. 1. oktober.

Samme dato træder den nye grænse for ekstraordinær lang ventetid - 9 måneder – ligeledes i kraft, og erstatter den nuværende grænse på 12 måneder.

Formålet med opringningen er at sikre, at patienterne er klar over, hvilke rettigheder og alternative muligheder de eventuelt har og oplyse dem om, at de kan få rådgivning hos Patientkontoret. 

Overordnet set skal patienterne have den samme information pr. telefon, som de også vil få i indkaldelsesbrevet. Tiltaget skal evalueres efter 3 måneder.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte lægefaglig direktør Jens Friis Bak på tlf. 4093 7985 og leder af Sundheds-It, Ole Zielke på tlf. 2137 5002.