22.08.2019

Manglende viden om motion ved type 1-diabetes er én af årsagerne til, at mange enten drosler ned eller helt stopper med at dyrke sport, men det vil Klinik for Atleter ved Steno Diabetes Center Aarhus lave om på.

Initiativtageren til den nye klinik på Aarhus Universitetshospital er Jens Juel Christiansen, som er speciallæge i endokrinologi ved Hospitalsenheden Vest og koordinator i Steno Partner-samarbejdet mellem hospitalet og Steno Diabetes Center Aarhus.

Målet er at hjælpe sportsudøvere med at holde fast i deres sportsgren og samtidig yde deres bedste på trods af deres diabetes. De spørgsmål, der fylder hos seriøse sportsudøvere med type 1-diabetes handler fx om, hvor meget insulin man må tage før og efter en kamp, hvad man skal spise før, under og efter træning, osv. Det kan nemlig være svært at holde styr på blodsukkeret, når man samtidig skal præstere fysisk på højeste niveau.  

Klinik for Atleter med type 1-diabetes er et pilotprojekt, som løber frem til 31. december 2021 ved Steno Diabetes Center Aarhus på Aarhus Universitetshospital. Læs mere på klinikkens hjemmeside.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte lægefaglig direktør Jens Friis Bak  på tlf. 4093 7985 og speciallæge Jens Juel Christensen på tlf. 5194 6195.