17.01.2019

Rengøringen samlet set i Hospitalsenheden Vest får også i år topkarakter. I maj 2018 blev den årlige uanmeldte rengøringskontrol gennemført på Regionshospitalet Holstebro, og i november var turen kommet til regionshospitalerne i Herning og Lemvig samt Sundhedshus Ringkøbing.

Resultatet af den uanmeldte rengøringskontrol foretaget af det uvildige konsulentfirma Dansk Servicerådgivning blev glædeligvis, at vi samlet set opretholder karakteren A – den højeste score.

Enkelte steder peger rapporten på mangler i rengøringen, og det er der allerede taget skridt til at få udbedret.

Du kan læse den samlede rapport for Hospitalsenheden Vest på Driftsafdelingens hjemmeside.


For yderligere information er du velkommen til at kontakte hospitalsdirektør Poul Michaelsen på tlf. 2137 5007 og driftschef Jens Peter Østergaard på tlf. 2222 8971.