06.06.2019

Godt nyt! NIDO-forelæsningerne vender tilbage. Ganske vist er det kun tale om for en ganske kort bemærkning – et Staff Meeting 12. juni om dataindsamlingssystemet RedCap. Men forventningen er, at NIDO-forelæsningerne vender stærkt tilbage i en ny form til efteråret.

Datasikkerhed, persondataforordning og REDCap

NIDO-forelæsningen henvender sig til forskere og forskningsinteresserede og foregår som et Staff Meeting onsdag d. 12. juni kl. 8.00 – 8.45 i Auditoriet i Herning.

Her vil datamanager Jakob Hjort ved NIDO | danmark fortælle om, hvad dataindsamlingssystemet REDCap kan bruges til, og hvordan REDCap kan tilfredsstille diverse krav til datasikkerhed jf. persondataforordningen.

Kort fortalt så er REDCap et online browserbaseret dataindsamlingssystem, som er designet til at understøtte brugerne i at oprette egne spørgeskemaer og databaser og at håndtere data sikkert i forbindelse med forskningsprojekter.

Til efteråret er det forventningen, at NIDO-forelæsningerne vender tilbage i en ny form, hvor ansatte i Hospitalsenheden Vest med erhvervet diplom, mastergrad, postgraduat kandidatgrad eller ph.d.-grad inviteres til at formidle deres nye viden til hospitalets ansatte. Nærmere information følger. 


For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte lægefaglig direktør Jens Friis Bak tlf. 4093 7985 og forskningskoordinerende ledende overlæge Annette Haagerup, NIDO | danmark, tlf. 2461 9931.