10.01.2019

Hospitalets forskere og ph.d.-studerende har nu mulighed for at søge rådgivning og sparring om datamæssige problemstillinger hos Jakob Hjort, som er ansat som ny datamanager ved NIDO | danmark pr. 1. januar.

Jakob Hjort har mange års erfaring med datamanagement, både som underviser og personforordningskoordinator ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, og har derfor en stor viden at dele ud af. For eksempel tilbyder han undervisning i brug af datasystemet REDCap, statistikprogrammet Stata og Persondataforordningen.

Det vil være muligt at træffe en aftale med NIDO | danmarks datamanager hver 14. dag på Regionshospitalet Herning – første gang er mandag d. 21. januar.

Læs mere om det nye rådgivningstilbud.


For yderligere information er du velkommen til at kontakte lægefaglig direktør Jens Friis Bak tlf. 4093 7985 og forskningskoordinerende ledende overlæge Annette Haagerup, NIDO | danmark tlf. 2461 9931.