02.05.2019

Restoen i Holstebro tager fra og med mandag d. 6. maj og måneden ud et lille, men vægtigt skridt i bestræbelserne på at skåne miljøet.

Det sker ved, som en prøvehandling, at fjerne al engangsservice – plastikbestik, plastikkrus, plastikfilm, takeaway-emballage i plastik, plastikposer, paptallerkener med mere. Tilbage bliver det gode gammeldags porcelæn, bestik af metal og drikkeglas – af glas.

Det er Restroens brugerpanel, som har taget initiativ til prøvehandlingen i maj. Målet med prøvehandlingen er i første omgang kun at observere, hvad kunderne siger til de "nye tider". Erfaringerne tages så med, når en prøvehandling i Restoen i Herning på et senere tidspunkt bliver en realitet.

Læs mere om prøvehandlingen i artiklen på intranettet.


For yderligere information er du velkommen til at kontakte hospitalsdirektør Poul Michaelsen på tlf. 2137 5007 og ernæringschef Lone Viggers på tlf. 2222 8938.