04.04.2019

Vi er glade for at kunne fortælle, at Birgitte Egholm Jacobsen pr. 1. juni ansat som ny oversygeplejerske og medlem af afdelingsledelsen i Neurologi og Fysio-ergoterapi.

I sit nuværende job i Hospitalsenhed Midt som oversygeplejerske i Røntgen og Skanning samt Ortopædkirurgi har Birgitte Jacobsen haft ledelsen af flere specialer – herunder fysio-ergoterapien. I de seneste år har hun desuden varetaget opgaven som klinisk brugerkoordinator i forbindelse med byggeri og indflytning i nyt akuthus i Viborg.

Vores nye oversygeplejerske kommer til sit nye job med fem års ledelseserfaring som afdelingsleder i baggagen og glæder sig til at bringe sine gode erfaringer videre.

Birgitte Jacobsen har de seneste år som oversygeplejerske inden for radiologien og ortopædkirurgi i Hospitalsenhed Midt stået i spidsen for utallige forandringsprocesser og forbedringer, hvor fokus altid har været på nytænkning og kvalitet – og ikke mindst at patienternes behov bliver tilgodeset mest muligt.

Birgitte Jacobsen er i øvrigt en "gammel kending" af Hospitalsenheden Vest, hvor hun tidligere har været ansat blandt andet som afdelingssygeplejerske på Medicinsk Afdeling, uddannelses- og kvalitetskonsulent, projektleder og klinisk koordinator.

Den kommende oversygeplejerske i Neurologi og Fysio-ergoterapi har taget lederuddannelsen i Region Midtjylland (Sirius) samt Alkymisten – udvikling af morgendagens topledere. Hun har desuden en master i Kvalitet og Ledelse i Social – og Sundhedssektoren fra Syddansk Universitet.

Privat bor Birgitte Jacobsen i Herning sammen med sin samlever og har 3 børn.

Læs mere i omtalen på intranettet.


For yderligere information er du velkommen til at kontakte sygeplejefaglig direktør Ida Götke på tlf. 2048 0689 og HR-chef Lasse P. Hansen på tlf. 7843 8610.