04.04.2019

Fra i dag modtager alle ambulatorier i Hospitalsenheden Vest plakater med informationer til patienter og borgere om, at de fra 1. juni 2019 selv skal booke tid online til blodprøve/EKG på Regionshospitalet Herning og Holstebro.

Tidsbestilling foretages ved hjælp af NemID på www.booking.rm.dk.

Har patient/borger ikke NemID, skal de kontakte den henvisende afdeling.

Er man henvist fra speciallæge eller praktiserende læge, kan man kontakte Klinisk Biokemisk Afdeling mellem kl. 13 og 15 på:

  • Regionshospitalet Herning: tlf. 7843 5500
  • Regionshospitalet Holstebro: tlf. 7843 5600

Borgere, der møder op uden at have bestilt en tid, kan fra 1. juni risikere at vente længere på at komme til.

Samme information er i denne uge sendt til de praktiserende læger via praksis.dk, og vi vil opfordre alle til at gøre plakat og informationer tilgængelige for patienterne, hvor de færdes i klinikken. Der er også lavet en version, der kan bruges på infoskærmene på hospitalet.

For at vi kan forberede en smidig overgang, vil vi igen opfordre til, at afdelinger på hospitalet allerede nu booker en tid til blodprøve og EKG frem for "blot" at sende patienterne over i prøvetagningen. Det vil gøre den nye ordning meget lettere at håndtere.

Akutlinje

Der arbejdes på at indføre en akutlinje til de patienter, der for eksempel skal have taget en blodprøve/EKG i forbindelse med en konsultation på et af hospitalerne.

Der kan bookes tid til blodprøve/EKG på: www.booking.rm.dk.


For yderligere information er du velkommen til at kontakte sygeplejefaglig direktør Ida Götke på tlf. 2048 0689 og chefbioanalytiker Karina Willemoes Ladefoged på tlf. 7843 5621.