15.12.2017

På vej mod Gødstrup er der et væld af flueben, der skal sættes, og her godt og vel to år før indflytning, er vi rigtig godt på vej i flytteprocessen. 

I denne uge rykkede holdet af flyttekoordinatorer i marken i Gødstrup for at se nærmere på de rammer, der bliver vores fælles arbejdsplads om ganske kort tid. De 33 flyttekoordinatorers vigtige opgave er at sikre en glidningsfri indflytning og opstart i Gødstrup i starten af 2020. 

Ved to møder i Skurbyen i Gødstrup gav projektleder Jacob Pedersen først en status for byggeriet. Dernæst var det tid til at dykke ned i detaljerne og via plantegninger se, hvor de enkelte afdelinger, ambulatorier, kontorer med meget mere rent faktisk ligger. 

Efter ordene var det på med de varme frakker, sikkerhedshjælmen, sikkerhedsskoene og de gule veste og ud på byggepladsen, for at se nærmere på de rammer, der bliver vores fælles arbejdsplads om ganske kort tid. 

Næste step for flyttekoordinatorerne bliver to planlagte uddannelsesdage i januar, hvor holdet bliver solidt klædt på til den spændende og omfattende flytteproces. 

Læs mere i artiklen på intranettet.

Kontakt

For yderligere information er du velkommen til at kontakte hospitalsdirektør Poul Michaelsen på tlf. 2137 5007 og projektleder Jacob Pedersen på tlf. 4015 8073.