15.12.2017

Sundhedsmediet Dagens Medicin sender sygehusene i Herning og Holstebro ind på flotte førstepladser indenfor fødsler og behandling af prostatakræft for tredje år i træk. Den nye "etter" i år er akut behandling af blodpropper og blødninger i hjernen. 

Hvert år i december tager Dagens Medicin temperaturen på alle landets hospitaler for at finde de bedste. Hovedvægten i undersøgelsen ligger på hospitalernes behandlingskvalitet. Sundhedsmediet har gennemgået alle tilgængelige data fra sundhedsvæsenets kvalitetsdatabaser inden for i alt 68 behandlinger og undersøgelser. 

Desværre er vi under et faldet i behandlingskvalitet fra 92,1 til 91,3, og dermed veksler vi sidste års topplacering med en beskeden placering i midterfeltet. 

Årets nyhed er, at vi i Vest får en førsteplads i behandling af akutte blodpropper og blødninger i hjernen (apopleksi). Området har ligget flot som nr. 2 i 2016 og nr. 1 i 2015. Placeringen i toppen skyldes blandt andet, at man på det neurologiske område har et meget tæt samarbejde centreret om høj faglighed i tværfaglige teams med et målrettet fokus på gode patientforløb. 

Når patienten først er ramt af en akut blodprop i hjernen, er tiden den mest afgørende faktor, og derfor skal samarbejde og timing i forhold til diagnostik og behandling fungere optimalt. Desuden er samarbejdet om genoptræning og rehabilitering af største vigtighed for en succesfuld behandling. 

De bedste til fødsler og prostatakræft for tredje år i træk

Både på Fødeafdelingen og på Urinvejskirurgisk Afdeling er der glæde over at blive kåret som nr. 1 i landet for tredje år i træk. Ifølge Fødeafdelingen handler de flotte resultater om, at læger og jordemødre har et meget målrettet fokus at løse kerneopgaven, den gode fødsel, bedst muligt. På Urinvejskirurgisk Afdeling glæder man sig ligeledes over, at afdelingen fortsætter med at ligge stabilt i toppen bland landets bedste urologiske specialer. 

Læs mere i pressemeddelelsen.

Kontakt

For yderligere information er du velkommen til at kontakte lægefaglig direktør Jens Friis Bak på tlf. 4093 7985 og ledende overlæge Birgitte Forsom Sandal, Neurologi og Fysio-ergoterapi på tlf. 7843 7010, specialeansvarlig overlæge Jane Boris, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på tlf. 7843 4727 og ledende overlæge Peder Graversen, Urinvejskirurgisk Afdeling på tlf. 7843 9492.