23.11.2017

33 flyttekoordinatorer står klar til at sikre en glidningsfri indflytning og opstart af Regionshospitalet Gødstrup i starten af 2020.

Holdet af flyttekoordinatorer samles nu på mandag d. 27. november til en fælles start- og inspirationsdag sammen med afdelingsledelserne og Flytteenheden. Med holdet af flyttekoordinatorer sat har vi nået en vigtig milepæl i vores fælles flytteproces. 

Kick-off dagen for flyttekoordinatorerne skal ses som en inspirationsdag, hvor baggrund og vision for vores kommende arbejdsplads bliver fyldt på videntanken. 

Programmet rummer desuden konkrete erfaringer fra to flyttekoordinatorer og en konsulent fra Koordineringsenheden fra Aarhus Universitetshospital. De tre gæster vil dele deres erfaringer med planlægningen og den fysiske flytning til Det Nye Universitetshospital i Aarhus. 

Kick-off dagen er første step i et forløb for flyttekoordinatorerne. I løbet af december er der planlagt besøg på byggepladsen, og i begyndelsen af det nye år er specielle uddannelsesdage lagt i kalenderen.

Kontakt

For yderligere information er du velkommen til at kontakte hospitalsdirektør Poul Michaelsen på tlf. 2137 5007 og projektleder Jacob Pedersen på tlf. 4015 8073.