03.11.2017

Det gode gammeldags vælgermøde lever i bedste velgående, og interessen for at sætte sig ind i sundhedspolitiske emne viser sig stadig at være stor.

To aftener i denne uge har Hospitalsenheden Vest lagt lokaler til vælgermøder med spørgsmål fra salen til et panel af regionspolitikere og mulighed for at møde de enkelte kandidater face to face.

Tirsdag aften var 57 vælgere mødt frem i Foredragssalene på Regionshospitalet Holstebro og torsdag trak mødet i Restoen på Regionshospitalet Herning 33 interesserede vælgere af huse. 

De to vælgermøder var en del af den møderække, som Region Midtjylland arrangerer rundt om på mange af hospitalerne i regionen. Første vælgermøde var på Regionshospitalet Silkeborg, hvor 40 tilhørere var mødt frem. Rækken af vælgermøder slutter torsdag d. 9. november i Regionshuset i Viborg. 

Her hos os i vest er det dog ikke slut med valgmøder. Fredag d. 17. november inviterer TV Midt/Vest og DR Midt & Vest således partiernes spidskandidater til regionsrådsvalget til debat om sundhed, og det foregår i de rammer, som Gødstrup om få år tilbyder morgendagens patientbehandling. 

Se billeder fra de to vælgermøder på intranettet.

Kontakt

For yderligere information du velkommen til at kontakte hospitalsdirektør Poul Michaelsen på tlf. 2137 5007 og kommunikationschef Finn Møller på tlf. 5125 3537.