27.10.2017

Allerede fra i morgen lørdag d. 28. oktober er det tilladt at opsætte valgplakater i bybilledet. Valget til regions- og kommunalvalget tirsdag d. 21. november rykker således nærmere, og hospitalerne rundt om i regionen er med til at give debatten plads.

Alle vælgermøder har samme opbygning. Første del er et klassisk vælgermøde, hvor politikerne får lejlighed til at præsentere sig selv og borgerne stille spørgsmål.

Borgerne får, når de kommer til valgmødet, en seddel, hvorpå de kan notere spørgsmål til politikerne. Mødets ordstyrer udvælger spørgsmål og stiller dem på borgernes vegne til politikerne. Efter denne del af vælgermødet, der varer 90 minutter, har borgerne en halv time, hvor der er mulighed for at gå rundt til politikerne, stille spørgsmål og diskutere. 

Vælgermøde i Holstebro

Nu på tirsdag d. 31. oktober er der vælgermøde på Regionshospitalet Holstebro fra kl. 19-21.

Vælgermødet finder sted i Foredragssal 1 og 2 med redaktionschef Jesper Markussen, Dagbladet Holstebro-Struer som ordstyrer. 

Vælgermøde i Herning

Vælgermødet på Regionshospitalet Herning finder sted torsdag d. 2. november i Restoen i tidsrummet kl. 19-21.

Ved dette møde er journalist Jesper Ibfelt fra Danmarks Radio P4 Midt & Vest ordstyrer.


For yderligere information er du velkommen til at kontakte hospitalsdirektør Poul Michaelsen på tlf. 2137 5007og strategi- og planchef Henrik Grejsen Iversen på tlf. 7843 8541.