29.09.2017

Det er et kendt ansigt, der pr. 1. november er ansat som ledende bioanalytiker i Nuklearmedicinsk Afdeling og medlem af afdelingsledelsen.

Hospitalsledelsen er glad for at meddele, at valget er faldet på Anette Riis, der de seneste 13 år har arbejdet som bioanalytikerunderviser i afdelingen.

Udover funktionen som underviser var Anette Riis også kvalitetskoordinator, og p.t. er hun ved at uddanne sig til forbedringsvejleder. Anette Riis er ligeledes ved at tage en Master i Offentlig Kvalitet ved Syddansk Universitet i Odense.

Anette Riis er uddannet som bioanalytiker i 1997 på Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA) på Regionshospitalet Herning. Her arbejdede hun indtil 2003, hvor hun blev ansat på Nuklearmedicinsk Afdeling i Herning.

I 2016 skrev Anette Riis børnebogen "Maria får undersøgt sine nyrer".

Vi glæder os til samarbejdet.

Kontakt

For yderligere information er du velkommen til at kontakte sygeplejefaglig direktør Ida Götke på tlf. 7843 8520 og HR-chef Lasse P. Hansen på 7843 8610.