11.08.2017

Hen over sommeren har vi modtaget følgende spørgsmål fra en kollega:

"Hvordan bliver forbindelsen med offentlig transport fra de nærtliggende større byer (f.eks. Herning, Holstebro, Viborg, Silkeborg) til Gødstrup?"

Et resultat af det nye togforlig er, at der kommer direkte tog fra Aarhus via Silkeborg til det kommende sygehus i Gødstrup. Desuden udvides betjeningen på strækningen Holstebro-Herning til fast halvtimes betjening i dagtimerne.

Skal man rejse til eller fra Viborg, er den aktuelle status, at forbindelserne bliver, som de er i dag. Det vil sige enten med tog via Holstebro eller med den direkte busforbindelse til Herning station.

Til næste nyhedsbrev finder vi svar på følgende spørgsmål:

  1. Vil personalet kunne låne/leje et vagtværelse eller lignende?
  2. Sørger man for, at toiletterne bliver højere eller kan hæves, så det bliver lettere at komme af og på for patienter med smerter i ryg og hofte, og for høje personer?
  3. Får studerende tildelt et omklædningsrum i det fjerneste rum, eller bliver der mulighed for at klæde om tættere på den afdeling, de er tilkoblet?

Du er meget velkommen til at sende os spørgsmål om DNV-Gødstrup. 

Se alle spørgsmål og svar på Spørgehjørnet på intranettet, der allerede har været fremme – og stil gerne et nyt. 

Kontakt

For yderligere information du velkommen til at kontakte hospitalsdirektør Poul Michaelsen på tlf. 7843 8530 og kommunikationschef Finn Møller på tlf. 5125 3537.