11.08.2017

6.340 kvm solceller er i løbet af de seneste ugers regn og blæst monteret i det allernordligste område af sygehusgrunden i Gødstrup.

I disse uger arbejder en underleverandør på at trække kabler rundt mellem solcellerne samt nedgrave kabelfremføringen til den kommende transformerstation. Herefter skal EnergiMidt tilslutte solcellerne. 

Efter planen kommer der strøm produceret af solcellerne i løbet af efteråret, muligvis allerede i uge 42. 

I første omgang er det skurbyen og byggepladsen, der får glæde af produktionen, mens hospitalet stadig bygges. Energien fra solcellerne er således med til at reducere omkostningerne på elforbruget i skurbyen. Senere skal Energiparken levere vedvarende energi til det kommende nye sygehus. 

Solcellerne skal årligt producere 954.000 kwh, hvilket svarer til en årlig gevinst på 1,5 mio. kr.

Produktionen svarer til ca. 240 husstandes årlige elforbrug. Energiparkens samlede areal er på ca. 24.000 kvm.

Læs også artiklen på DNV-Gødstrups hjemmeside.

Kontakt

For yderligere information er du velkommen til at kontakte hospitalsdirektør Poul Michaelsen på tlf. 7843 8530 og projektchef Michael Hyllegaard på tlf. 2447 0234.