23.06.2017

Region Midtjylland og en række  kommuner tager utraditionelle metoder i brug for at øge unges opmærksomhed på Digital Post.

Vigtige indkaldelser til eksempelvis undersøgelser på hospitalet og møder med kommunen når aldrig frem til omkring en fjerdedel af landsdelens unge i alderen 15-17 år. Det kan have kan  en række uheldige konsekvenser. Både for den unge og for de offentlige myndigheder, da udeblivelser er spild af tid og penge.

Region Midtjylland og kommunerne i landsdelen er derfor gået sammen om at hyre fire populære YouTubere, som på deres helt egen måde fortæller de unge om vigtigheden af at tjekke den digitale postkasse. Det er der kommet fire meget forskellige YouTube-videoer ud af.

Se de fire videoer

De fire YouTube-videoer blev lanceret fredag den 16. juni. Her knap en uge efter er videoerne om Digital Post set 65.000 gange.

Om initiativet

Det er Aarhus Kommune og Region Midtjylland, der har taget initiativ til YouTube-kampagnen, som støttes af Viborg, Samsø, Herning, Aalborg, Thisted, Ringkøbing-Skjern, Syddjurs, Holstebro, Horsens, Randers og Frederikshavn Kommuner.

Kontakt

For yderligere information er du velkommen til at kontakte hospitalsdirektør Poul Michaelsen på tlf. 7843 8530.