16.06.2017

Driftsrådet for den akutte patient i Hospitalsenheden Vest har besluttet at justere fremmødet ved traumekald. Beslutningen er taget med afsæt i, at deltagerne i traumekaldet ofte har oplevet, at deres fremmøde har været unødvendigt.

Overlæge Rikke Mærkedahl fra Anæstesiologisk Afdeling har undersøgt, hvad praksis ved traumekald er på andre akuthospitaler i Danmark er, og på den baggrund har Driftsrådet besluttet nedenstående:

  • Pædiater og abdominal-kirurg tilkaldes kun efter behov ved traumekald.
  • Radiografen tilkaldes altid ved traumekald for at tage røntgen af thorax og bækken på alle patienter. Årsagen til denne beslutning er, at det vil give ortopædkirurgen et kvalificeret vurderingsgrundlag hurtigt.
  • Traumetræningen prioriteres.

Det er desuden besluttet, at den nye fremmødeprofil skal evalueres efter 6 måneder. Herefter skal sagen igen drøftes i Driftsrådet for den akutte patient i Hospitalsenheden Vest.

Kontakt

For yderligere information er du velkommen til at kontakte lægefaglig direktør Jens Friis Bak på tlf. 4093 7985.