28.04.2017

Det er nu - og senest den 1. juni - du kan indstille gode løsninger til Initiativprisen eller Smartprisen.

Initiativprisen blev indstiftet af Regionsrådet i 2015 og er således blevet uddelt to gange. Initiativprisen gives til en person, et team eller en afdeling, som har indført en unik, splinterny løsning, som er til gavn for borgerne eller økonomien - eller begge dele.

Du kan læse mere om Intiativprisen her

I 2016 indstiftede Regionsrådet endnu en pris: Smartprisen. Prisen gives til én, som har fået øje på og har implementeret en løsning opfundet et andet sted.

Du kan læse mere om Smartprisen her.

Sidste frist for indstilling af løsninger til de to priser er den 1. juni 2017.


For yderligere information er du velkommen til at kontakte sygeplejefaglig direktør Ida Götke på tlf. 7843 8520 og innovationskonsulent Christian Bjerrum på tlf. 2494 7428.