21.04.2017

Er du interesseret i at bidrage med en præsentation af din forskning på Forskningens Dag 2017, så modtager NIDO | danmark meget gerne dit abstract - sidste frist for indsendelse af abstracts er torsdag den 18. maj kl. 12.00 til nido@rm.dk

NIDO | danmark ser frem til at byde på et spændende og relevant videnskabeligt program på dagen, hvor der blandt andet vil være fokus på aktuelle forskningsresultater fra hospitalets dygtige forskere.

Vejledning og skabelon til at udfylde og indsende abstracts enten på dansk eller engelsk findes på forskdag.vest.rm.dk. Her kan de øvrige informationer, herunder programmet for Forskningens Dag 2017, også downloades.

Torsdag den 8. juni 2017 får du besked fra den videnskabelige bedømmelseskomite, om dit abstract er blevet accepteret og til hvilken præsentationsform. Den videnskabelige bedømmelseskomité består af professorer fra Forskningsudvalget, senior forsker og forskningskoordinerende ledende overlæge fra NIDO | danmark.

I forbindelse med den efterfølgende festmiddag vil der blive uddelt to forskningspriser for henholdsvis bedste orale præsentation og bedste posterpræsentation. Priserne er 5.000 kr., der kan bruges til forskningsrelaterede aktiviteter.

Spørgsmål vedrørende Forskningens Dag rettes til nido@rm.dk.

Yderligere information om Forskningens Dag


For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte lægefaglig direktør Jens Friis Bak på tlf. 7843 8510 eller forskningskoordinerende ledende overlæge Annette Haagerup, NIDO | danmark, på tlf. 7843 8580.