24.03.2017

Ph.d.-studerende og psykolog Ligaya Dalgaard forsvarer sin afhandling om arbejdsrelateret stress "Treating patients on sick leave due to work-related stress: Two Randomized controlled trails of stress management intervention".

Arbejdsrelateret stress er en hyppig årsag til sygefravær og forringet livskvalitet. Både for den enkelte og i et samfundsøkonomisk perspektiv er der gode grunde til at forebygge og behandle arbejdsrelaterede stresstilstande.

Tidligere forskning har vist, at kognitiv adfærdsterapi kan være med til at reducere stresssymptomerne hos mennesker, der er i arbejde.

Formålet med ph.d.-projektet har været at undersøge, om patienter, der er sygemeldt på baggrund af arbejdsrelateret stres, kan få samme positive resultater og vende hurtigere tilbage til arbejdet som følge af en målrettet, psykologisk stressbehandling.

Se invitation til ph.d.-forsvaret (pdf)

Projektet bestod af to 2 studier med i alt 300 sygemeldte stresspatienter som deltagere. Patienterne blev via lodtrækning opdelt i kontrolgruppe og interventionsgruppe – og interventionsgruppen modtog psykologbehandling med arbejdsfokuseret kognitiv terapi og et tilbud om, at psykologen deltog i rådgivning af arbejdspladsen.

Ph.d.-projektets resultater vil blive fremlagt ved ph.d.-forsvaret den 7. april 2017 klokken 13-15. Det foregår i Palle Juul-Jensen Auditoriet, bygning 10, Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C.


For yderligere information er du velkommen til at kontakte Annette Haagerup, ledende overlæge NIDO | danmark på tlf. 7843 8580 og ph.d.-studerende og psykolog Ligaya Dalgaard på tlf. 7843 3500.