17.03.2017

Vil du have masser af frisk luft, god motion og chancen for at vinde præmier? Så meld dig som holdkaptajn eller deltager i årets Vi cykler til arbejde. Hospitalsledelsen støtter op om kampagnen ved at betale startgebyret pr. deltager i Hospitalsenheden Vest.

Danmarks sjoveste kollegakampagne

Måske cykler du allerede til arbejde hver dag - måske har du aldrig gjort det før. Men i maj måned er der ekstra gode grunde til at springe på cyklen. 

I skal melde jer til som et hold på 4-16 deltagere. Holdkaptajnen tilmelder holdet. Find materiale til samling af et hold her.

Ved tilmelding indtastes EAN-nr.: 5798002759648, så bliver e-fakturaen automatisk sendt til Økonomi. Klik på E-fakturering (EAN), når du kommer til betalingsmodulet.

Vi sætter pris på dit hold

Som altid gælder det om at cykle, så tit I kan i maj. Hver cykeldag giver god motion og point i dysten om mange lækre præmier. Men som noget nyt i år kårer Cyklistforbundet også Danmarks sejeste cykelpendlere.

Du kan nominere stjernerne på dit hold til 10 meget forskellige priser, og ud over æren er der ekstra præmier på spil!

I løbet af maj måned kan du via Vi cykler til arbejdes Facebookside eller på e-mail vcta@cyklistforbundet.dk nominere dine kollegaer.

Meld jer til og læs mere på www.vcta.dk


For yderligere information er du velkommen til at kontakte hospitalsdirektør Poul Michaelsen på tlf. 7843 8530 og arbejdsmiljøkoordinator Maj-Britt Stobberup på tlf. 7843 8617.