03.03.2017

Sidste år løb Medicinsk Afsnit i Herning med Smartprisen for udslusningstuen "Slusen", der giver et bedre flow i afdelingen. Prisen og de 25.000 kr. gav lidt "stjernedrys" til en travl sengeafdeling, beretter afdelingssygeplejerske Helle Hindkjær Østergaard til Midtnyt.

Akutafdelingen og Patientkøkkenet på Regionshospitalet i Randers modtog Initiativprisen for ideen med en madpakkeordning til patienterne.

Men det var sidste år, og spørgsmålet er nu snart, hvem der skal have dette års priser? Senest 1. juni skal du til tasterne, hvis du vil indstille dig selv eller din afdeling til en af de to priser.

Se, hvad de tre prisvindende afdelinger fra sidste år har fået ud af priserne i MidtNyt.


For yderligere information er du velkommen til at kontakte sygeplejefaglig direktør Ida Götke på tlf. 7843 8520 og innovationskonsulent Christian Bjerrum på tlf. 2494 7428.