24.02.2017

Om mindre end 36 måneder tager vi imod de første patienter på vores nye hospital i Gødstrup. I den forbindelse vil du som ansat på Hospitalsenheden Vest modtage et spørgeskema om, hvad du gør dig af overvejelser i forhold til at flytte med ud i de nye rammer på DNV-Gødstrup.

Fordi vi er optaget af: Om der vil være hænder nok i DNV-Gødstrup. Om vi har de kompetencer, der skal til for at være patientens hospital allerede dag 1. Eller om der er områder, hvor der er en risiko for, at vi kommer til at mangle nødvendige hænder og kompetencer.

Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres af arbejdsgruppen "personalepolitiske emner rettet mod DNV-Gødstrup", som er etableret under HMU.

På mandag den 27. februar vil du derfor modtage en arbejdsmail med et link til en spørgeskemaundersøgelse om dine overvejelser omkring flytningen. Arbejdsgruppen håber, at du har lyst til at gøre os klogere på emnet, og der er mulighed for at besvare spørgeskemaet anonymt, hvis du ønsker dette - undersøgelsen tager blot et par minutter.


For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte formand for HMU, hospitalsdirektør Poul Michaelsen på tlf. 7843 8520, næstformand for HMU og FTR, lægesekretær Cristina Hedegaard Kildevang på tlf. 7843 7824, og HR-chef Lasse Plougstrup Hansen på tlf. 7843 8610.