17.02.2017

Hospitalspræsterne og hospitalsledelsen indbyder til foredrag mandag d. 6. marts ved forfatter og journalist/redaktør Esben Kjær, DR over emnet "Min usynlige søn – kunsten at leve med sine døde resten af livet".

Foredraget handler om at navigere igennem den højst ufrivillige og dybt transformerende erkendelsesrejse, man bliver sendt ud på, når ens elskede dør. Den rejse kender foredragsholder Esben Kjær selv alt til. Hans søn døde af kræft som syvårig, og i den forbindelse skrev forfatteren og journalisten en anmelderrost bog under samme titel som foredraget.

Bogen og foredraget hviler på et fundament af solid research og interviews med sorgforskere og andre eksperter. Ifølge Esben Kjær så lever de døde videre indeni os som en meget levende kraft. Det betyder, at vi skal vænne os til at have et livslangt forhold til de døde – og lære hvordan.

Tilmelding

Inden 1. marts 2017 til hospitalspræst Svend Erik Søgaard: svensoeg@rm.dk

Tid og sted

Foredraget bliver afholdt i Restoen på Regionshospitalet Herning 6. marts kl. kl. 19.00 - 21.30.


For yderligere information er du velkommen til at kontakte sygeplejefaglig direktør Ida Götke på tlf. 7843 8520 eller hospitalspræst Svend Erik Søgaard på tlf. 2326 6849.