10.02.2017

De sidste af de store licitationer på godt 350 mio. kr. lander nu, og budgettet holder fortsat. Det drejer sig konkret om de godt 22.000 kvm, der udgør etape 3 af det i alt 140.000 kvm. nye hospital i Gødstrup.

Dermed har vi passeret en milepæl. De store licitationer er nu afstemt med markedet, så vi har minimeret den usikkerhed, der kan være i, om det hospital, vi har planlagt i Gødstrup, nu også kan bygges inden for det fastlagte budget.

Endnu mangler et par mellemregninger i det milliardstore regnestykke, fx udgifter til: Medico-teknik, IT-leverancer samt udendørs terræn. Men alt sammen leverancer, hvor markedsprisen er mere forudsigelig.

Fakta

Etape 3 i Gødstrup indeholdende: Den centrale foyer, neurologi, kræftafdeling, dagkirurgiske operationsafsnit, sengestuer samt forbindelseskælder mellem etape 1 og psykiatrien. En bygning på 6 etager samt kælder, i alt 22.000 m2.

Læs mere i pressemeddelelsen her.


For yderligere information er du velkommen til at kontakte hospitalsdirektør Poul Michaelsen på tlf. 7843 8530 eller projektchef Michael Hyllegaard på tlf. 2447 0234.