20.01.2017

Et samarbejde mellem Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling og et hold studerende ved DMJX (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole) har for andet år i træk båret frugt.

Sidste år blev DMJX kontaktet og spurgt, om konceptet "Hjem efter en nat" kunne være en interessant case for de studerende. Svaret var ja, og det gav et godt afkast i form af forslag til kampagneslogans, grafik over hjemmesider og trykt information til de fødende og deres partnere.

For ganske nylig har Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling gentaget succesen og høstet studerendes input til en ny kampagne, der skal give flere fødende lyst til at føde uden kejsersnit. Onsdag i denne uge præsenterede de studerende deres to kampagneforslag overfor personalet.

Den første gruppe havde valgt at sætte fokus på kultur og intern kommunikation med en skræddersyet kampagne rettet mod personalet, mens gruppe 2 valgte at rette fokus mod de fødende med en ekstern kampagne under overskriften "FødTryg".

Forud for de færdige forslag har de studerende brugt meget tid på dataindsamling, bl.a. interviews med personalet og undersøgelser af de fødendes behov.

Læs mere i artiklen på intranettet.


For yderligere information er du velkommen til at kontakte sygeplejefaglig direktør Ida Götke på tlf. 7843 8520 og chefjordemoder Ann Fogsgaard på tlf. 7843 4703.