06.01.2017

To nye animationsfilm skal lære patienter og pårørende at bruge håndsprit på hospitalet. Filmene viser på en pædagogisk og letforståelig måde, hvordan bakterier og vira spredes fra hænder, genstande og håndtag og slutter af med en grundig instruktion i, hvordan man bruger håndsprit på en korrekt og effektiv måde.

Filmene skal bruges på infoskærme i venteværelser, på hospitalernes hjemmesider og andre steder, hvor det kan være relevant i forhold til patienter og pårørende.

Det vigtigste er fortsat, at personalet har en dialog med patienter og pårørende om vigtigheden af håndhygiejne, og filmene skal derfor ses som et supplement til denne.


For yderligere information er du velkommen til at kontakte sygeplejefaglig direktør Ida Götke på tlf. 7843 8520 og hygiejnesygeplejerske Hanne Hvingelby på tlf. 7843 8705.