Sådan kommer du i betragtning som vikar

Kontakt faglig ansvarlig oversygeplejerske via e-mail.

Efter en kort indledende samtale med dig, aftaler vi en tid for en personlig samtale af ½ times varighed.

Der er to forskellige ansættelser som vikar på vagtlisten, nemlig

  • Interne vikarer, som i forvejen er ansat i Region Midtjylland 
  • Eksterne vikarer, som er ansat uden for Region Midtjylland eller som er ledige eller sygeplejestuderende

Der er forskellige lønaftaler for de to grupper, ligesom der er krav om, at vikarer, der ikke er ansat i Hospitalsenheden Vest, inden ansættelse gennemser Hospitalsenheden Vests introduktionsmateriale.

Ved ansættelsessamtalen skriver du under på, at du har læst informationsmaterialet.

Udfyld skemaer inden samtalen

VIGTIGT Inden samtalen skal du udfylde følgende skemaer.

Hvad med løn- og ansættelsesforhold?

Region Midtjylland har indgået aftaler om løn- og ansættelsesforhold for vikarer med Dansk Sygeplejeråd, FOA og HK/Kommunal.

Du kan se aftalerne for social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og lægesekretærer.

Se alle lønaftaler på Vikar Region Midts hjemmeside.

 

Aflønning af sygeplejerskestuderende

Ved Hospitalsenheden Vest er det besluttet, at sygeplejerskestuderende aflønnes som følger:

1. – 5. semester 82 % af lønnen for en nyuddannet sygeplejerske

6. – 7. semester 92 % af lønnen for en nyuddannet sygeplejerske

Da lønnen ændres løbende i forhold til overenskomstmæssige lønstigninger kan der ikke gives en fast timeløn.

Når 5. semester er bestået, indsendes dokumentation herpå, og dernæst sker aflønningen som 6. – 7. semester studerende.

Inaktiv på listen

Har du ikke været aktiv på vikarlisten i ½ år, sættes du som passiv i AXP'en. Ønsker du igen at være aktiv vikar, skal du tage kontakt til en af de faglig ansvarlige for vagtlisten.