Vagtlistens opgaver med bestilling og booking af vagter, lønudbetaling til vikarer og udskrivning af regninger til afsnittene foregår alt sammen elektronisk via AXP-databasen.

OBS - OBS - OBS

Restoen

Pr. 1.10.20 kan alle timelønnede kun købe mad med dankort. 

*****************************

Kalenderoplysninger/rådighedsvagter

Du kan aflevere dine kalenderoplysninger/rådighedsvagter til receptionen i Herning eller Holstebro ved at udfylde kalenderskemaet. Du kan enten aflevere skemaet i receptionen eller sende det elektronisk til hevestrecep@rm.dk. Kalenderoplysninger skal afleveres senest d. 25. i måneden før.

Du kan også selv lægge dine rådighedsvagter direkte ind i AXP-databasen i din egen kalender samt få mulighed for at følge dine egne vagtaftaler og lønopgørelser.

Besøg AXP-databasen på denne adresse: www.vrm.axp.dk

Sådan logger du dig på AXP-databasen

Du logger dig på med:

  • Brugernavn: SR+ tjenestenummer
  • Adgangskode: dit fornavn (med små bogstaver)

Få hjælp via AXP-manualen.


HVIS en vagt aflyses - hvad så?

Det er dit ansvar!

Når du tager en vagt på Vikarlisten, skal du være opmærksom på, at den bestillende afdeling har mulighed for at aflyse vagten 4 timer før vagtstart, uden at aflysningen koster afdelingen noget.

For dig betyder det tre ting:

  • Aflyses vagten 4 timer før vagtstart, får du ingen betaling.
  • En vagt aflyses ved hjælp af en sms, et opkald eller en besked på din telefonsvare.
    • Det vil sige, du er ansvarlig for at læse evt. sms og aflytte telefonsvaren. 
  • Ringer du ikke tilbage på den henvendelse, du får vedrørende dækning af vagt, kan du gøres passiv på Vagtlisten. 

POP - en funktion i MidtEPJ

MidtEPJ har fået en funktion til at lave problemorienterede planer (POP) for, hvordan forskellige faggrupper skal håndtere patienters komplekse eller længerevarende problemer. En problemorienteret plan kan eksempelvis handle om ernæring eller mobilisering efter et traume.

MidtEPJ's funktion POP skal bruges, når patienten har problemstillinger, der ikke passer ind i et standardforløb. Fordelen ved funktionen er, at den giver et fælles tværfagligt overblik over konkrete problemer i komplekse patientforløb, hvor det nu er blevet muligt at lægge fremadrettede planer og opsætte mål.

De problemorienterede planer følger med patienten, hvis vedkommende bliver overført til en anden afdeling eller et andet hospital. Herved sikres kontinuiteten for patienten, og der spares ressourcer, fordi den nye afdeling, der modtager patienten, ikke behøver at begynde helt forfra.

Som personale tilknyttet vagtlisten skal man kunne orientere sig i patientens POP'er samt vide hvordan, man dokumenterer i en POP. Læs mere om funktionerne i POP-vejledningen

Du finder mere information om POP på intranettet


Obligatoriske kurser

E-læring

E-læringskurser skal gennemføres inden for 3 måneder efter ansættelse ved Vagtlisten. Læs mere om e-læringskurserne.

Blodsukkerkursus

Blodsukkerkursus er obligatorisk for alle og skal gennemføres inden for 3 måneder efter ansættelse ved Vagtlisten. Læs mere om blodsukkerkurset

Forflytningsteknik

Ved ansættelse på Vagtlisten er der krav om, at du skal deltage i forflytningskursus. Læs mere om forflytningskurset.

EPJ-undervisning

Hvis du ikke i forvejen er fastansat i Region Midtjylland, er der krav om, at du deltager i 3 timers introduktion til EPJ. Læs mere om EPJ-undervisningen.

Revideret 10-09-2020