For femte gang inviterer NIDO | danmark til Forskningens Dag. Sæt kryds i kalenderen den 29. august 2019, og glæd dig til en dag med både nye og velkendte aktiviteter på programmet.

31.01.2019

Af forskningsformidler Marianne Jensby Bornemann, NIDO | danmark

Selvom der stadig er længe til, er vi i NIDO | danmark allerede i fuld gang med at planlægge dette års Forskningens Dag, som løber af stablen d. 29. august. Og vi tør godt love, at der er en overraskelse eller to i vente.

Tema om netværk

Som noget nyt vil en del af dagen nemlig have Network som tema, med særligt henblik på at styrke Innovation, Development og Opportunities i Hospitalsenheden Vest.

Endnu et par nyskabelser er p.t. på tegnebrættet til dagens program, som traditionen tro også byder på mundtlige præsentationer, poster-præsentationer og inviterede foredrag. Vi afslutter dagen i bedste netværksånd med at samles til festmiddag, underholdning og uddeling af priser for bedste videnskabelige præsentationer.

Tid og sted

Torsdag d. 29. august kl. 9-21 i MCH Herning Kongrescenter.

Tilmelding og indsendelse af abstracts

Hold dig opdateret om arrangementet, tilmelding (åbner medio februar) og indsendelse af abstracts på NIDO | danmarks hjemmeside.

Om Forskningens Dag

Hvert år afholder NIDO | danmark, Hospitalsenheden Vest, Forskningens Dag for hospitalets forskere, forskerspirer og forskningsinteresserede. Forskningens Dag sætter fokus på de mange forskningsresultater, som hospitalets forskere har opnået i det forgangne år.

Læs mere om Forskningens Dag.

Gik du glip af Forskningens Dag 2018?

Få indtryk fra dagen i ord og billeder her:
Talenterne løb med velfortjente forskningspriser
Mange nye talenter var i spil på Forskningens Dag
Hospitalets #ForskDag i ord og billeder på Twitter