NIDO | danmark Stab varetager en række understøttende, koordinerende og rådgivende funktioner inden for forskning og uddannelse i tilknytning til hospitalets center for forskning og uddannelse, NIDO | danmark.

NIDO | danmark Stab er en del af Staben i Hospitalsenheden Vest.

Forskning

NIDO | danmark Stab tilbyder forskningsstøtte til alle hospitalets forskere og forskerspirer:

  • forskningsrådgivning
  • hjælp til fondsansøgninger
  • hjælp til formidling fra protokol til publikation
  • hjælp til datamanagement
  • fagbiblioteksservice.

Se mere om, hvilken støtte du kan få til din forskning. 

Øvrige forskningsunderstøttende aktiviteter i NIDO Stabs-regi:

  • formandskab og sekretariatsbetjening af hospitalets forskningsudvalg
  • afholdelse af den årlige konference Forskningens Dag
  • afholdelse af workshops
  • arrangering af journal club for ph.d.-studerende
  • ansvar for at udarbejde hospitalets forskningsstrategi.

Uddannelse

Blandt NIDO | danmark Stabs understøttende, koordinerende og rådgivende funktioner inden for uddannelse er at:

  • understøtte kvaliteten af de kliniske uddannelser og kontinuerlig udvikling af uddannelsesmiljøerne
  • understøtte systematisk kompetence- og talentudvikling samt karriereplanlægning for ansatte
  • rådgive hospitalets ansatte og studerende i forhold til uddannelsesspørgsmål
  • understøtte at uddannelse og undervisning er baseret på den nyeste pædagogiske viden
  • understøtte vejlederkompetencer
  • koordinere uddannelse i Hospitalsenheden Vest
  • koordinere og understøtte brug af og udvikling af simulation ved kompetenceudvikling
  • facilitere tværfaglig læring, samarbejde og videndeling
  • afholde den årlige tværfaglige uddannelsesdag
  • afholde NIDO Vidensmesse to gange årligt
  • afholde workshops
  • udarbejde hospitalets uddannelsesstrategi (PDF).

NIDO Stab samarbejder med HR, Uddannelse, de kliniske vejledere og ledere i klinikken samt uddannelsesinstitutioner og Region Midtjylland.