Urinvejskirurgisk Forundersøgelsesafsnit er beliggende ved indgang X. Her modtages patienter, som er indkaldt til planlagte (elektive) operationer.

Skal du indlægges på afsnit U, bedes du medbringe følgende:

  • Sygesikringsbevis
  • Helbredsoplysningsseddel
  • Pjece vedr. operations- eller behandlingstilbud (du må gerne skrive eventuelle spørgsmål ned)
  • Den medicin du tager til daglig
  • Toiletartikler
  • Morgenkåbe/joggingtøj/hjemmesko
  • Hjælpemidler

På indlæggelsesdagen vil der i hovedtræk foregå følgende:

  • Journaloptagelse ved læge
  • Indlæggelsessamtale ved sygeplejerske
  • Rundvisning i afsnittet
  • Blodprøvetagning samt evt. hjertekardiogram
  • Måling af blodtryk, puls og urinundersøgelse
  • Samtale med narkoselæge (bedøve-læge) om bedøvelsesformen
  • Ved større operationer
  • Information om vejrtrækningsøvelser

Du er senest færdig ca. kl. 15.00 og kan tage hjem og skal møde fastende næste dags morgen. Har du ønske om at tale med den læge, der skal operere dig, kan det oftest lade sig gøre.