Urinvejskirurgisk Afdeling ser det som en af sine vigtigste opgaver at være et godt og stimulerende uddannelsesmiljø for medicinstuderende.

Siden 1998 har afdelingen haft undervisning af 3. og 8. semester studerende. Nu er det 2. og 8. semester.

Uddannelsen sker i forskellige relationer; billeddiagnostisk konference, morgen-konference, stuegang, ambulatoriefunktionen, ved journalskrivning, vagtarbejde og formaliseret undervisning.

To gange årligt forvandles en del af afdelingen til ’studieafsnit’ i en uge. Her får 8. semesters studerende sammen med sygeplejestuderende lov at prøve kræfter med at køre forløb for elektivt indlagte patienter. Dette sker selvfølgelig under supervision.

Den formaliserede undervisning prioriteres højt, og aftales fra dag til dag med de undervisende overlæger.

Som regel fordeler de studerende sig selv ud på de forskellige funktioner så man får set de forskellige aspekter af specialet under opholdet.

Ansvarlige for uddannelsen er lektorerne overlæge Peter Bue og overlæge Maiken MH Bjerggaard.

For yderligere præsentation af afdeling og speciale henvises der til Yngre Læge siden via dette link.

Her kan specielt ’Hyppigste urologiske tilstande’ anbefales for at få et overskueligt indblik i vagtarbejdet.