Bartosz Skulski

 



Røntgenafdelingen Hospitalsenheden Vest har en virkelig god ledelse, hvilket man mærker hver dag. Man kan altid regne med at få en hjælpende hånd fra ledelsens side.

Der er et godt samarbejde blandt lægerne og på tværs af faggrupperne.

Ovenstående faktorer gør, at man føler sig velkommen og kan møde på arbejde med glæde.

Røntgenafdelingen er en spændende arbejdsplads som bidrager med forskellige udviklingsmuligheder. Her vil jeg især fremhæve min rolle i udviklingen af og i den daglige drift af PET/CT funktionen.

Det nye hospital i Gødstrup vil med garanti give gode rammer for yderligere udvikling.

Hjemmearbejdspladsordningen giver stor fleksibilitet og kan i høj grad betegnes som et vellykket projekt.

Herning er et godt sted at bosætte sig med rigelige friluftsmuligheder (er selv medlem af Dansk Ornitologisk Forening, Herning Bordtennisklub, og Tjørring tennis IF). Alle muligheder er simpelthen åbne her.

Det, synes jeg, giver en god forklaring på, hvofor jeg har været et stolt medlem af Herning røntgenteamet fra 2006 til nu og vil meget gerne fortsætte langt ud i fremtiden.

Revideret 30-06-2020